– gråvejr og håb for fremtiden.
Cillanothome bloggen er ikke ramt af lockdown, på samme måde som resten af landet.
Trods alt.
Men selvom jeg ikke selv direkte er ramt af nogen lockdown, så er jeg det jo alligevel, på den ene eller anden måde.
Jeg er stadig i Limboland i forhold til afklaring af fremtiden.
Her har covid gjort det hele en tand mere bøvlet. På grund af restriktioner så bliver det hele lidt mere langsommeligt.

Kan man det?
Jo, lad os lige tage den med det samme.
(En gang til for dem der stadig ikke forstår det)
“Hvordan kan du bruge tid på en blog og Instagram, når du er sygemeldt?”
Den er helt klassisk. “Hvis hun kan dét, så kan hun vel også have et 37 timers job”
Kort og godt: “Nej”
Lad mig uddybe: Jeg er kun ude på tur når jeg har absolut overskud til det. Det er efter jeg blev sygemeldt kun små korte ture.
På samme måde så skriver jeg kun på bloggen når jeg har overskuddet til det.
Det siger vel også sig selv, at de dage hvor jeg er svimmel, og har kraftig hovedpine på grund af svimmelheden, at de dage sker der meget lidt.

Livskvalitet og glæde
Bloggen og dens Instagram giver mig livskvalitet og glæde.
Det skal der vel stadigvæk have lov, at være plads til?
Det er derfor, at bloggen handler meget lidt om fremtids-spekulationer, det fylder nemlig pænt meget i mit liv, alt det jeg ikke kan – så det gider jeg faktisk ikke, skrive så meget om.
Hellere bruge fokus her på gode ting.
Men ja, nu er der så alligevel et indlæg, som handler lidt om det.
Ovenikøbet sådan et hvor jeg lyder sur. Jeg er ikke sur, jeg er bare træt af at have det skidt, og samtidig skulle forsvare, at jeg ikke kan det samme mere.

Gråt er flot
Så lad os prøve at komme tilbage til det, som bloggen ellers mest handler om. For ja, her har været lidt stille.
Det er, foruden alt det med min sag, også et udtryk for at årstiden ikke har været, eller er den mest spændende.
Her har mest været gråt i gråt og en del regn. Det passer nu også meget godt overens med DMI målinger af vintervejret 2020. Se selv her
Faktisk er de fleste af mine fotos fra de små ture jeg har været på, også mest gråt i gråt.
Men gråvejr eller ej, her er jo stadig flot. Også selvom der er lockdown og fremtidsafklaring på spil.
Lige i dag sner det. Godt nok er det mest noget splat sne.
Men jeg er ret pjattet med sne, så jeg nyder den smule der kommer.

Du kan læse lidt mere om vinter, og de andre årstider her på Bornholm hvis du klikker her