Et spørgsmål der går igen: “Hvorfor Bornholm?”
Faktisk plantede ideen sig allerede i mig, da jeg, som så mange andre, var herover i 7. klasse.
Helt konkret ved Jons Kapel. Stod der i den vilde voldsomme natur, hvor vores stakkels lærer forsøgte at snige lidt viden og historie i os om stedet. Lige dér hvor havet bruser og skrænten er så stejl – lige dér sagde jeg til mig selv at Når jeg blev voksen så måtte jeg tilbage, for så ville jeg nok forstå hvad det handlede om, og hvorfor det trak i mig.
Jeg får helt gåsehud ved at tænke tilbage til den følelse der, som stadig står helt klart, så mange år efter.
Den er hård at komme op af igen. Men det er virkelig flot når man er dernede.
Følg drømmen
Ideen om Bornholm, blev en til drøm der dukkede op flere gange. Nu skal det nok også lige nævnes at jeg kommer fra en familie, hvor det at flytte – også langt væk, ikke er ualmindeligt. Flere dele af familien bor da også i udlandet. Så en drøm om Bornholm var ikke umulig i mine øjne. Havde siden 7.klasse kun været her på ferie, så det var spændende om landsdelen stadig havde sin magi.
Det havde den – og en dag tog jeg beslutningen for alvor.
Jeg tror på at man så vidt muligt det kan lade sig gøre, skal forfølge sine drømme. Ellers vil man måske fortryde det senere i livet. Jeg kommer i hvert fald ikke sidde, om mange år, og tude over at jeg ikke prøvede det af.
Jons Kapel er stadig speciel for mig. Nærmest lidt Hellig på et eller andet plan. Og det på trods af at jeg ikke er så vild med højder. Men jeg er draget af stedet. Og jeg fascineres stadig af historien derfra.
Hvorfor Bornholm? Fordi Bornholm kaldte på mig.