– Der er både tabu og bitterhed i forbindelse med at blive førtidspensionist.
Det har jeg oplevet på egen krop og gjort mig nogle tanker om, så læs endelig videre.
“Er du stadig aktiv på din blog?”
Det blev jeg spurgt om her forleden. ikke på en fordømmende måde, bare af ren og skær interesse.
Jeg må nok erkende at jeg ikke er så aktiv, som jeg har været førhen.
Det er ikke fordi lysten mangler, og heller ikke fordi jeg synes jeg ikke har noget på hjertet, nok mere fordi at det stadig tager en del tid for mig at skrive indlæggende her.
Bruger mere tid på det, og også mere energi på det, end jeg førhen gjorde. Det er med andre ord blevet sværere for mig.
Det hænger nok, som svimmelheden også sammen med min PTSD.
Det kan virkelig godt frustrerer mig, at jeg ikke kan det samme som jeg kunne tidligere.
Jeg skrev om mine overvejelser med bloggen i et tidligere indlæg som du kan læse her
Det er faktisk lidt et tabu at det kan være svært
Det er helt klart noget som man ikke hører/læser om i medierne.
At man kan blive både bitter og ked af det og føle sig ubrugelig, når man endelig har fået sin pension, som man jo har kæmpet for, og håbet inderligt på at få bevilget.
Der tales heller ikke om at det kan være svært at acceptere at Livet blev sådan at man måtte blive nødt til at søge pension.
Jeg tror mange af os ikke taler så meget om det, fordi der er en del som ser skævt til førtidspensionister.
Herunder helt almindelige mennesker, men desværre også politikere.
Vi nasser på samfundet og vi er nogle smådumme typer.
Jo, der er altså masser af fordomme derude.
Det er absolut ikke nemt at få en førtidspension. Der er kommet nogle ting frem i medierne den senere tid, om dårlig behandling på nogle af Jobcentrerne. Jeg er slet ikke i tvivl om at der sidder mange fast i systemet, som er syge og burde få afklaret sin sag hurtigt. Uden at det skal være en ydmygende omgang.
Det er ikke for sjovt at man søger en førtidspension.
Jeg tror de fleste af os gerne ville bytte sine skavanker med en rask, og dermed kunne arbejde og forsørge sig selv.
Enhver bør huske at ALLE kan risikere at havne i den situation hvor man bliver nødt til at bede om økonomisk hjælp som dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp og måske i sidste ende førtidspension.
Forestil dig: at du måske sidder fast i systemet – syg på kontanthjælp, eller at du omsider fik din pension, og så skal du også kæmpe mod de fordomme mennesker kan have.
Jeg tør godt sige det som det er
At jeg synes det kan være svært at acceptere at tingene blev sådan her.
Svært at jeg skal bøvle med de ting jeg nu engang bøvler med, de ting forsvandt jo ikke bare fordi jeg blev førtidspensionist.
Og svært at indtægten ikke er særlig høj, og det faktum at jeg ikke ville kunne arbejde mig op og få en højere indtægt.
“Man må ikke beklage sig, og man skal være taknemmelig for at man overhovedet kan få en førtidspension.“
Jeg drømmer mig i hvert fald ikke tilbage til den periode hvor jeg var “Syg på kontanthjælp” det er helt sikkert! Der var indtægten endnu lavere end den er nu. Og der var en ubegribelig usikkerhed forbundet med den tid.
Så jeg er taknemmelig og glad for at jeg bor i et land med den mulighed.
Jeg ville 100% ikke kunne klare et arbejde. Heller ikke på nedsat tid.
Men jeg kan altså godt få en snert af bitterhed ind i mellem.
Og det tør jeg godt sige.
Jeg tør også godt sige at det stinker at, jeg stadig sidder med en kæmpe SU gæld, som jeg dårligt kan betale. Jeg fik afslag på både nedskrivning og sletning af gælden.
Jo, jeg ved udmærket godt at jeg selv valgte at stifte gælden i sin tid, men dengang var planen jo altså også at gøre karriere og dermed have indtægt til at kunne afdrage den.
Hvordan kommer man videre?
For at det hele ikke skal drukne i bitterhed og selvmedlidenhed så er jeg igen startet ved en psykolog.
Fortiden spøger stadig – det vil den måske altid gøre, men jeg vil gerne lære at tackle det bedre.
Og jeg vil også gerne lære at tackle min bitterhed over alt det her bedre.
“Er du stadig aktiv på din blog?” Ja det er jeg, men i mindre grad end førhen.
Til gengæld er jeg aktiv på instagram, hvor jeg poster næsten dagligt.
Der er du meget velkommen til at følge med, og du må meget gerne dele min profil med andre.
Du finder den hvis du trykker Her
