Nylars Kirke

Nylars Kirke
Kirker

Nylars Kirke

– en bornholmsk rundkirke.

Der er i alt 7 rundkirker i Danmark hvoraf de 4 ligger på Bornholm.
De kan ligne hinanden ved et hurtigt øjekast, men er faktisk alle ret forskellige når man lige kigger nærmere.
Rundkirkerne ganske specielle.
Både på grund af form, men også fordi de er bygget så lang tid tilbage. Middelalder. Ja alene ordet sætter jo fantasien igang.
Tænk hvis væggene kunne tale.
Faktisk, på sin vis så KAN væggene tale. Nej, naturligvis ikke bogstaveligt, men vi kan finde ud af rigtig meget bare ved at kigge.
Lad os tage et kig på Nylars Kirke, der som den kvikke læser nok kan gætte, ligger i Nylarsker sogn på Bornholm.

Nylars Kirke
Et kig inde i kirken

Nylars Kirke, en middelalder Kirke

Nylars Kirke er opført omkring år 1165.
Kirken er indviet til Sct. Nicolaus af Myra, de søfarendes skytshelgen.
Umildbart vil man måske tænke, at Nylars er en ret lille by, og man kan derfor så undres over at her ligger en kirke.
Men oprindeligt var her ikke megen bebyggelse.
Nylars Kirke lå i det åbne landskab som de fleste andre kirker her på Bornholm. Uden huse omkring. De mere tætte bebyggelser kom først til da der blev bygget jernbaner for omkring 100 år siden. Det er ret specielt og findes kun i denne del af Danmark.
Det kan være grunden til at jeg synes det er mange kirker på Bornholm.
De er mere synlige.

Nylars Kirke er i øvrigt den af de 4 rundkirker på Bornholm der er bygget bedst. Den har også de tykkeste mure, og intet behov for støttepile.
Nylars Kirke har ikke altid haft det tag som det har nu. Det er først blevet bygget i den nuværende form i 16. hundredtallet. Før da, var der borgmur omkring. Kirketårnet er bygget senere end selve kirken, og det nederste kan man se har været en del af et porttårn hvor der har været gennemgang forneden.

Nylars Kirke
Tårnet ved Nylars Kirke

Kalkmalerier

I Nylars Kirke, er væggene kalkede hvide. Men på den store søjle som holder taget, der er der de fineste kalkmalerier. De viser Skabelsen og Syndefaldet. De er ret detaljerede. De menes at være malet omkring 1275 – 1300. Det er ret sigende at man har malet selve beretningen om Skabelsen på søjlen som holder taget. Man kan sige begge dele er ret så vigtige både for religionen og for selve kirken, også rent praktisk for Nylars Kirke.
Ingen skabelse – ingen religion, og uden søjle – ingen kirke.

Søjlen i kirken
Søjlen i Nylars Kirke

Der har været andre, meget gamle kalkmalerier i kirken udover på søjlen, men de var i dårlig stand under kalken, så derfor har man ikke kunne restaurere dem.
Men mon ikke det har været, som i så mange andre kirker, at der har været mange kalkmalerier i hele kirken.
Jeg plejer at sige at kirker er spændende uanset om man er troende eller ej.
Du kan læse lidt mere om hvorfor jeg synes kirker og også deres kalkmalerier er interessante hvis du klikker her

Dengang og nu

Det har været diskuteret rigtig meget hvad meningen har været med de runde kirker. Det man oftest støder på er at kirkerne har været forsvars fæstninger.
At de har været forsvars fæstninger kan man se, på grund af måden de er opført på. De indvendige trapper i Nylars Kirke viser tydeligt at her er tænkt i mulighed for at kunne forsvare sig mod fjenden med sværd.
De har ganske givet også været brugt som kornlager med mere.
Ja, der er også forestillingerne om Korsridderne, men dén tager vi en anden dag.

Nylars Kirke
Kirken tar sig godt ud fra alle vinkler

Nylars Kirke, er en kirke som er fuldt med tiden. Jovist den er ganske gammel, men er samtidig også meget nutidig og moderne.
I kirken tilbydes fællesskab og aktiviteter. Om sommeren kan man blandt meget andet deltage i gudstjenester i det fri.
Blandt andet i et af sognets tidligere stenbrud, og ved Arnager kyst.
Og det er ikke bare her i år 2020, hvor vi er ramt af Covid-19, hvor der højest må være 25 personer i Nylars Kirke.
Nej gudstjenester i det fri startede allerede før Covid-19.
Ja faktisk meget længe før. Hvilket minder mig om, at jeg skal skrive et blogindlæg om Jons Kapel en dag.

Hvis du er blevet mere nysgerrig på Nylars Kirke, så kan du tage et kig på deres hjemmeside. Du finder linket her
Nylars Kirke har også en aktiv facebook side, den finder du her

Til toppen