Notice: Funktionen _load_textdomain_just_in_time blev kaldt forkert. Translation loading for the kirki domain was triggered too early. This is usually an indicator for some code in the plugin or theme running too early. Translations should be loaded at the init action or later. Se venligst Fejlfinding i WordPress for mere information. (denne meddelelse blev tilføjet i version 6.7.0). in /home/dh_zh5rxu/cillanothome.com/wp-includes/functions.php on line 6114
Pas på hinanden – Cillanothome

Pas på hinanden

Pas på hinanden - på afstand
Natur og Kultur

Pas på hinanden

– på afstand.

Covid-19 er desværre blevet meget aktuel, også her i Danmark som har lukket mere eller mindre ned.
Vores lille verden er pludselig helt forandret. Betyder det så at man skal sidde inde og se nyheder hele dagen?
Jeg opfordrer naturligvis til at man følger myndighedernes anbefalinger og holder sig orienteret.
Pas på hinanden – på afstand.
Når det er sagt så tror jeg også at det er fornuftigt at få noget andet at tænke på. Komme lidt ud i naturen, hvis det kan lade sig gøre.

Pas på hinanden - på afstand
Sol på Bornholm – her er masser af plads

Naturen har åbent og plads

Vi er blevet bedt om at passe på hinanden – på afstand.
Det betyder at vi ikke skal drøne ned på en cafe sammen med en masse andre. Ja det burde også sige sig selv at vi ikke skal stå i tætpakkede køer i et supermarked på jagt efter det sidste toiletpapir..
Men vi må gerne tage ud i naturen, hvis vi sørger for at vi ikke flokkes tæt. Naturen er så genial for her er oftest masser af plads.
Naturstyrelsen har samlet lidt gode råd, dem kan du læse her

Min hund nyder at komme ud

Tag ud i naturen

Mange arbejder hjemmefra, og de fleste skolebørn og unge er også hjemme.
For ikke at blive helt kullerede og for at alt ikke skal handle om Covid – 19, kan det være rart at få noget andet at tænke på. Så hvis du har muligheden for at komme ud, så ville naturen være et oplagt sted at bruge lidt tid. Der kan man komme ud og få luftet lidt ud i hovedet. Har du børn, så lad dem brænde lidt energi af også. Man kan næsten glemme alt om virus og triste statistikker for en stund. Prøv at lægge mærke til om du kan se tegn på forår hvor du går.
I de her tider har vi nok alle sammen brug for lidt ro, og hvis nu det passer at naturen kan heale, så er det jo bare win win.

Forår
Tegn på forår

Find inspiration til oplevelser i naturen her på bloggen

Her på bloggen er der lidt forskellige indlæg om ture rundt på Bornholm, som kan give inspiration til oplevelser i naturen her på øen.
Du finder blandt andet et indlæg om en lille tur til Klintebakken her
Så tag børnene, din hund eller dit eget selskab, med ud i naturen, og husk nu:
Pas på hinanden – på afstand.

Til toppen