Præsteskoven

Natur og Kultur

Præsteskoven

– ved Vestermarie.

Ikke så langt fra hvor jeg bor ligger der en lille skov, også kendt som: Præsteskoven ved Vestermarie.
Den har jeg tit været inde og gå en lille tur i.
Tag med, og læs om vandreblokke og vandløb.

Præsteskoven
Ved skoven finder man den her sten

Tidligere før man anlagde vejene omkring Vestermarie, var skoven ret stor og tilhørte Vestermarie præstegård. Deraf sikkert navnet Præsteskoven.
Jeg gætter på at noget af skoven på Segenvej oprindeligt må have hørt til også.

Præsteskoven ved Vestermarie
Stengærde i skoven

Skoven er ikke voldsom stor, men til gengæld hyggelig og flot, måske fordi den er tæt og lidt vild. Inde i skoven ser man et lille vandløb. Tidligere var der flodløb fra istidens smeltning. Kigger man på selve landskabet i skoven, ser man da også spor efter istiden præget i landskabet og man kommer forbi nogle mindre vandreblokke derinde hvis man følger stien rundt.

Præsteskoven ved Vestermarie
Det lille vandløb

Da jeg var barn, kom jeg tit i en lille bitte skov, tæt ved hvor min farmor boede i Kragsbjerg kvarteret i Odense. Lille bitte hyggelig skov som jeg elskede at gå på opdagelse i. Præsteskoven ved Vestermarie minder mig på en eller anden måde om den skov. Ikke fordi de ligner hinanden, her vil nogle nok påstå at “Træer er vel træer” Men det er den samme følelse af glæde jeg får i Vestermaries skov, som jeg fik i min barndoms skov.

Der går en velplejet lille sti igennem skoven

Præsteskoven er som sagt lille, men man får alligevel en følelse af at være dybt inde i en skov når man går rundt derinde. Der er fredfyldt og rart at være. Så hvis du kommer igennem Vestermarie, så slå et smut omkring skoven.
Jeg gætter på at du vil give mig ret i, at den er ganske hyggelig.
Her på Bornholm er der jo masser af skov, allermest kendt er nok skoven Almindingen.
Men man finder også små skove andre steder. Skove som ofte tit er gamle plantager, eller beplantet for at beskytte mod vind og vejr, men nogle af dem er også oprindelige.
Du kan læse om en tur i Almindingen hvis du klikker Her

Til toppen