– ren idyl.
Sådan en dag, efter det har regnet kan det være virkelig skønt med en tur i skoven. Alt dufter friskt og rent. Som tidligere nævnt så er det bornholmske skove noget helt for sig selv. Her fandt jeg en skovsø i Almindingen. Så kan man ikke rigtigt bede om mere.
Man kunne komme næsten hele vejen rundt om søen, på et sted var der dog ret tæt bevokset med brændenælder, så der valgte jeg at gå en anden vej. Men stadig med flot udsigt til den her fine skovsø.
Jeg synes det er lækkert når det hele ikke skal være så fint og perfekt i naturen. At det får lov at være sig selv lidt. Det gør altså bare noget rigtig godt for det hele. Det er jo ikke en velfriseret park jeg har valgt at gå rundt i.
Bange for skoven?
Da jeg arbejdede som pædagog var jeg en dag i skoven med en gruppe børn. Jeg kan stadig huske et barn der var bange for skoven. Han havde faktisk aldrig været i en skov før. Det gjorde mig helt ked af det, men jeg tog ham i hånden og så gik vi stille og roligt ind og kiggede på det hele, rørte lidt ved jorden og snusede til nogle blade. Fik lyttet til lidt fugle og fik det farlige på afstand. Jeg er ret sikker på at han endte op med at have haft en god tur.
Jeg tror de fleste har rigtig godt af at komme ud i naturen. Tilbage til de oprindelige rødder. Bogstaveligt talt. Der dukker også flere og flere tiltag op for terapi ude i naturen. Det er efter min mening; rigtig godt.
Andre skove på klippeøen
Bornholm har andre flotte skove, end blot Almindingen – Kæmpeskoven som jeg kalder den.
Du kan læse om en tur jeg havde til en anden lille hyggelig skov her